Skorpionen

Skrevet den 1. jan 2019 i Horoskoper | 0 kommentarer

Skorpionen

Skorpionen

23. oktober – 21. november

Du kan læse både dags-, uge- og månedshoroskoper, alle af Brian Teglgaard, ved at klikke på linket her.

Årshoroskop 2019

Generelt

Afhængigt af din alder kan du have gjort dig erfaringer, som det er tid til at dele med andre. På den måde kan du blive formidler eller underviser af stof, du kender og har inde under huden til dagligt. Er dette en mulighed for dig, kan du finde ud af det allerede i starten af året. Her er du meget opmærksom på at gå nye veje eller starte noget op. Der er ikke langt fra tanke til handling. I den forbindelse bør du dog være opmærksom på din ressourcer, og særligt på den energi og tid, du har at gøre godt med. Du føler ingen begrænsninger, fysikken er nemlig i topform, men netop derfor kan du let komme til at gabe over for meget.

Din omgangskreds og hele dit netværk kommer også til at røre på sig i år. Du kan have taget hul på dette i foråret 2018, hvor du har truffet nye mennesker. Nu kan det være tid til, at disse bliver en del af din omgangskreds eller netværk i øvrigt. Der er en opfordring til at være opsøgende.

 

Job og økonomi

Nye og spændende opgaver optager dig fra årets start, og tempoet kan være ret højt. Det holder du frem til midten af februar, hvor opgaverne løftes mere i flok end ved din indsats alene. Nye kolleger og samarbejdsformer bliver aktuelle fra marts, og her kan der ske ændringer og justeringer året igennem. Selv er du rimelig målrettet og vedholdende indtil slutningen af året. Hvis du ønsker at sadle om, kan det bedste tidspunkt ligger omkring årsskiftet til 2020.

Der er rigtig god energi omkring dine pengeforhold, og det kan betyde vækst og flere penge mellem hænderne. Den gunstige udvikling gælder frem til starten af december. Du kan være heldig omkring din økonomi, og eneste advarsel er, at du ikke lader udgifterne følge efter.

 

Hjem og familie

Du har et godt tag på dine børn, og her spiller børnenes alder ingen rolle. Men der er selvfølgelig forskel på, hvordan du agerer overfor små som store børn. I din forældrerolle forstår du at sætte dig i respekt på en forståelig måde, uden at det skaber splid og modstand. Overfor voksne børn viser du din omsorg og er parat til at hjælpe på alle måder. Vær dog lidt forsigtig, hvis hjælpen udelukkende handler om penge, for herved kræves skarpe aftaler for at undgå problemer.

Kærlighed

I dit møde med nye mennesker kan der også ligge et møde med en kæreste og en kommende partner. For dig, der allerede har en partner, kan det nye ligge i hver jeres indbyrdes situation. Det er især din partners forhold, der ser ud til at ændre sig, hvilket også vil påvirke jeres forhold. Arbejdet kan blive mere krævende, hvorfor det er godt at vise din forståelse og accept. Det samme kan omhandle behovet for jeres individuelle frihed. Ejerfornemmelser og strikse regler vil ikke fungere for jer.

 

Helse og velvære

Starter du året i lidt for højt tempo, kan du få nogle advarsler i form af hovedpine eller migrænelignende symptomer. Dem bør du ikke overhøre. Fra slutningen af august og i hele september er det din mave og fordøjelse, der er i fokus. Det er ikke ensbetydende med, at du har problemer. Det kan være et godt tidspunkt at lægge mærke til, hvilke fødevarer du har det godt eller skidt med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *