Fisken – august 2015

Fisken

19. februar – 19. marts

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D[/dropcap]in hverdag er både begivenhedsrig, men også i forandring. De daglige rutiner må lægges om, så hele familien tilgodeses. I starten af måneden møder din ellers udadvendte og optimistiske natur modstand. Gamle regler og praksis synes ikke at fungere, og så bliver tonen noget spændt mellem dig og dem, der holder fast i disse regler. Det kan være chefen eller andre autoriteter, du går op imod. Den 11. skifter din planet tegn, og pludselig befinder du dig i en ny rolle. Du kan være sikker på, at tingene er i bevægelse. Men det er samtidig vigtigt, at du kigger på detaljer, og laver det om, der ikke fungerer. For den single Fisk kan tiden være inde til at knytte bånd, og det betyder, at du må gøre en indsats for at finde din mage. Hen imod slutningen af måneden får du en bedre fornemmelse af, med hvem og hvilken form for partnerskab, du ønsker.