Jomfruen – juni 2015

Jomfruen

23. august – 22. september

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]A [/dropcap]rbejdsmæssige forhold fylder en hel del hos dig i juni. Regn med, at tingene tager længere tid end de plejer og at samarbejdet kan udfordre. Måske er der allerede kolleger, der er begyndt at holde ferie, og det kan belaste dit arbejde. Du kan føle, at du står lidt alene med opgaverne. Det gælder sikkert også på hjemmefronten. Har du en partner, må du ikke regne med den store støtte. Det kan faktisk forholde sig sådan, at det er dig, der må hjælpe og støtte. Din hverdag behøver bestemt ikke at blive kedelig, for der sker hele tiden noget nyt. Du kan være heldig og få nogle gode tilbud eller invitationer. Der er også sjove timer med din familie. Efter den 12. kan du forhåbentlig føle, at du er mere med i forhold til dine opgaver, og du får et større overblik. Den 23. må du ikke tro på alt, hvad du hører. Lyt til din indre stemme, og brug så ellers din sunde fornuft og dømmekraft.