Jomfruen – november 2015
Jomfruen
23. august – 22. september
[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]in personlige gennemslagskraft er på toppen i starten af november. Tag bladet fra munden, brug din stemme og se hvilken forandring, det kan gøre. Du bliver lyttet til, og har noget på hjertet, andre kan have glæde af. I weekenden den 6.-8. har du en særlig kemi med din partner, eller en anden du er tæt forbundet med. Der er en indforstået tone og en lyst til at være der for hinanden. Fra den 20. tager du dig mere af de hjemlige gøremål. Det kan være juleforberedelserne, du skal have gang i. Samtidig med juleforberedelserne er det også her, at dine udgifter begynder at blive større. Spontane indkøb og overraskelser omkring økonomien dukker op. Heldigvis er du ikke uforberedt, og derfor vælter julen ikke dit budget. En weekendrejse eller anden udlandstur kan blive aktuel i slutning af måneden.