Krebsen – januar 2015

Krebsen

21. juni – 21. juli

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]F [/dropcap]ra årets start er det forhold omkring karriere og samarbejde, der optager dig. Samarbejdet er ikke let her i starten af året, og du må i hvert fald indstille dig på, at det ikke kommer til at ske på dine betingelser. Dit parforhold kan lide under samme vanskeligheder – det er altså din partner, som har bukserne på i øjeblikket! Spændinger i din økonomi hænger sikkert nøje sammen med din arbejdssituation. Midt på måneden kan der være et gennembrud i din jobsituation. Hvis du er jobsøgende, er det et godt tidspunkt til at skrive en ansøgning, men lige så godt er det at sidde til en jobsamtale eller indgå en kontrakt. Den 20.-21. bør du være lidt mere forsigtig med aftaler og kontrakter, der er nemlig ting, som er svære at gennemskue. Det samme gælder den 30., hvor du overser et eller andet og derfor senere kan ændre holdning.