Krebsen – november 2014

Krebsen

21. juni – 21. juli

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]I [/dropcap]november måned finder du spændende sider af dig selv, som helt klart er værd at prøve af. Måske kan det give dig nye mål eller en ny retning i livet, og på den måde kan du lægge din kurs helt om. Er du i et parforhold er det værd at inddrage din partner i disse forandringer, så I ikke risikerer at bevæge jer væk fra hinanden. Start måneden med at afstemme dine planer med din partner eller med dine nærmeste. På den måde kan du også få en god og stærk samarbejdspartner. Det nye du kaster dig over, skal helst have en grad af frihed. Arbejdsmæssigt kan du måske gå med planer om at blive selvstændig, selv om det sikkert ikke giver mindre arbejde. Uanset dit projekt bør du være opmærksom på økonomien især omkring den 14., hvor du står i en situation, der kan få stor økonomisk betydning. Den 18. får du mange ting på plads.