Krebsen – september 2017

Krebsen

21. juni – 21. juli

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] I [/dropcap]et arbejdsmæssigt anliggende søger du afklaring i starten af september. Det kan handle om arbejdets opgaver, men også omkring aflønning. Det kan være dig selv, der ikke har været klar i mælet eller har opfattet tingene forkert. Misforståelser vil blive fejet af vejen, så du kan fokusere på det praktiske. Men det kniber med at få tempoet i vejret, og det udfordrer din tålmodighed. Weekenden den 9.-10. er samarbejdet godt, og det gælder nok især i dit privatliv, og derfor er det oplagt at pleje dit parforhold. Familielivet får mere af din opmærksomhed fra den 22. Det at få balance mellem arbejde og fritid kan udfordre dig især i den sidste del af måneden. Dit arbejdet vil på lidt længere sigt forandre sig.