Løven – januar 2017

Løven

22. juli – 22. august

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] A [/dropcap]mbitioner og ønsker omkring dit arbejde kan indgå i dit nytårsforsæt. Der er helt sikkert noget, du ønsker at lave om på. I den forbindelse må du også kigge på din hverdag, og sikkert finde dig en ny rytme. Helbredet kan få gavn af, at du gør op med gamle og måske dårlige vaner. Men selv om viljen er til stede, kan det knibe med handlekraften. Det skal ”gøre ondt”, før du får gjort noget ved det. Dine ressourcer bliver bedre efter den 12., hvor du også er i stand til at se realiteterne i øjnene. Efter den 19. bliver din partner mere nærværende, men forvent ikke, at andre løser dine udfordringer. Men nu har du én, du kan tale tingene igennem med, og det kan være godt at få sat en masse ord på de forandringer, du ønsker dig. Din handlekraft styrkes sidst på måneden.