Løven – juli 2014

Løven

22. juli – 22. august

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]I[/dropcap]perioden omkring den 4.-8. bliver du udfordret af dagligdagens gøremål og du kan have svært ved at få overblik over situationen. Vær forsigtig med at lægge dig fast eller træffe vigtige beslutninger til efter den 9. hvor du har lettere ved at skære igennem og endda vil have familiens opbakning. Er du taget på ferie, kan de nævnte udfordringer nemlig handle om hele familien og ikke kun dig. Fra den 16. får din energi og ikke mindst dit humør et positivt løft og det ændrer dit syn på mange ting. Kast dig ikke ud i farlige og overanstrengende aktiviteter den 19., og tænk også over, hvad du siger. Der er en risikoen for, at tingene går for hurtigt. Fra den 22. er din tilbagetrukkede rolle slut, og nu er det dig de andre vil følge og lægge mærke til – kort sagt, du er i dit es. En personlig triumf kan du måske opnå den 24., men ellers er dagen god til at stå frem og blive synlig.