Skorpionen – august 2014
Skorpionen
23. oktober – 21. november
[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]I [/dropcap]starten af august ønsker du at fremme dine muligheder – ikke mindst når det gælder job og karriere. Er du uden for arbejdsmarkedet, har du alligevel mange ting i gang. Det kan blive for meget af det gode, og du har måske lovet mere, end du kan holde. Samtaler kan handle om retfærdighed kontra uretfærdighed, og du kan rage uklar med dine omgivelser. Det kan blive nødvendigt at skrue lidt ned for dine aktiviteter. Den 7. har du mere føling med hvad der sker omkring dig, og samtidig befinder du dig i det romantiske hjørne. Tingene må nu gå langsommere, så du får tid til at nyde livet. Dagene den 13.-17. er du styrket og formår at trænge ind til det som er vigtigt. Du er analytisk og rationel. Beslutninger taget i disse dage står du ved og du har ordet i din magt. Din arbejdsenergi er enorm den 25., hvor du kan sætte alle kræfter ind på det som er vigtigt for dig.