Skorpionen – februar 2015

Skorpionen

23. oktober – 21. november

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]er er økonomiske forhold, som bekymrer dig eller måske ligefrem er frustrerende. Det er ikke noget, du kan gøre noget ved her og nu, der må en langsigtet løsning til. Økonomien kan hænge sammen med dine boligforhold, og du gør dig mange tanker om dit hjem og din bolig. Ejer du din bolig, eller står du i en situation, der har med køb eller salg at gøre, har du sikkert også mange penge i spil. Det er tid til at blive herre i eget hus, og det taler for, at du kan etablere dig. Din jobmæssige situation rører også på sig, og her handler det om en lederrolle, du kan blive tilbudt. Her er valget ikke så åbenlyst og du har brug for at gøre dig grundige overvejelser, inden du træffer en beslutning. Fra den 20. gælder det om at tage fat, og du får rigeligt med arbejde. Du ser en mulighed for at tjene lidt ekstra og det er en motivation, der får dig til at tage fat.