Skorpionen – juli 2016
Skorpionen
23. oktober – 21. november
[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u har et fysisk godt og stort overskud til at tage hul på feriemåneden. Der er andre, der lægger mærke til din aktive væremåde. Har du brug for at gøre indtryk på andre, kan du med fordel gøre det i starten af måneden. Både den indre og den ydre verden er i spil. Den indre er der, hvor du udvider din egen horisont. Det kan ske på sommerhøjskole eller andre steder, hvor du kan få ny viden. Den ydre er den, du oplever ved at komme ud og rejse, det vil være oplagt – især hvis du har nogle at rejse sammen med. Selve transportområdet kan drille og forsinke første weekend, men holder du ferie, så prøv at tage det som en oplevelse, der er alligevel ikke noget, du kan gøre. Den 16.-17. kan du møde indflydelsesrige personer, som du måske gerne vil beholde kontakten med. Uanset hvem det er, gør de et stort indtryk på dig. Ved månedens slutning må du markere dig på jobbet.