Skytten – juni 2015

Skytten

22. november – 20. december

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]S [/dropcap]amarbejdets kunst bliver vigtig for dig her i juni. Du kommer ikke uden om dialog og forhandlinger med dem, du er tæt på. Det kan der til gengæld komme konstruktive løsninger ud af. Det handler om sammen at komme videre, og til det må der tænkes nyt og utraditionelt. Ikke alle holder, hvad de lover, men det kan ikke være dit ansvar. Fra midten af måneden synes pligter og ansvar faktisk at lette fra dine skuldre. I dit hjem og i din familie kan der herske lidt kaotiske tilstande, og måske har du mindre mulighed for at være til stede. Her kan du sikkert også fralægge dig det overordnede ansvar for de lidt kaotiske tilstande. Det kunne også være, at du i denne ferietid mere eller mindre har forladt dit hjem. Har du børn, kan der blive gode fælles rejseoplevelser helt ud over det sædvanlige.