Stenbukken – august 2015

Stenbukken

21. december – 19. januar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]et er ikke sikkert omgivelserne lægger mærke til, hvad du har gang i, men noget stort er på vej, og det ved du selv. Arbejdsmæssigt kan det være her, du planlægger din fremgang, og så er der ikke meget, der skal stå i vejen for dig. Du har en råstyrke og lader dig ikke slå tilbage af jantelov eller anden modgang, som andre synes at spærre din vej med. Efter modne overvejelser er du parat til at føre dit projekt ud i livet. Et samarbejde eller et venskab kan stå i vejen, men også her er du parat til at tage konsekvensen, hvis det skulle blive aktuelt. På det personlige plan kan du også udrette noget stort. Er du aktiv i sport, kan det være her, du gør dig bemærket. Men det kan også være din livsstil, du helt vælger at lægge om. Det kunne f.eks. være et rygestop. Sidst på måneden har du mulighed for at gøre en god handel – måske via udlandet.