Stenbukken – juli 2014

Stenbukken

21. december – 19. januar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]H [/dropcap]verdagens sysler og gøremål har været mere besværlige den seneste tid, men efter den 1. går det lettere igen. Den 4. er det din partner som udfordrer dig, og måske fordi du er urokkelig, kan det give forholdet nogle prøvelser. Den 9. har partneren og andre tæt på dig en noget mere moden holdning til tingene, og her bliver det langt lettere at mødes i forståelse og forsoning. Den 20. kan du opleve et personligt retningsskift. Fra en mere indadvendt og tilbagetrukket rolle, kan du nu få mere energi og overskud. Det bliver lettere at realisere dine mål og lægge planer for fremtiden. Du får både tid og lyst til at være mere selskabelig. Den 24. har du adgang til økonomiske muligheder, som har med lån og finansiering at gøre. Selv med gode muligheder bør du være fornuftig og realistisk omkring din økonomi.