Stenbukken – juni 2016

Stenbukken

21. december – 19. januar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] E [/dropcap]gentlig ønsker du blot at nyde og være til – også selv om du endnu ikke holder ferie. Hverdagens små udfordringer synes hele tiden at spænde ben for dit ønske om en stille og rolig tid. Mange aftaler og telefonen, der hele tiden ringer, er alt sammen noget, der lige skal ordnes. Det bliver der ikke mindre af i dagene omkring den 20., og her er det på tide, at du sætter grænser for, hvad du vil være med til. Dine ferieønsker og planer kan derfor blive lidt svære at få på plads. Du må spørge dig selv, om dine ønsker har hold i virkeligheden. I den forbindelse også om du har råd til det, du gerne vil. Fra den 21. kan du opleve, at der er mere opbakning at hente hos din partner eller andre, du er tæt på. Sidst på måneden bliver dit fokus at være mere sammen med den ydre venskabskreds – måske fordi det er nu ferien for alvor går i gang, og der bliver tid til det.