Stenbukken – november 2014

Stenbukken

21. december – 19. januar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]et ville være et skønt forfriskende pust for dig at starte måneden på udebane – måske med et afslappende weekendophold. Det kan være noget du trænger til, for er der nogen der knokler, så er det dig. Pas på ikke at overanstrenge dig og lyt endelig til kroppens signaler, for der er risiko for både fysiske og psykiske skader. Faktisk kan det også vise sig, at du har ekstra styrke, som gør dig i stand til at komme igennem et midlertidigt stort pres. Selv om du har travlt, så gør dig selv den tjeneste at dyrke dine fællesskaber, hvor du kan hente stor inspiration. Gamle venner og forbindelser dukker op, men det er ikke alle, du har det lige sjovt med, så vær ikke bleg for at prioritere mellem dine bekendte. I dagene omkring den 18. kan der være netop sådan en situation, hvor du føler venskabet for let, og må vælge fra. Fra den 22. bør du skrue tempoet ned og koble af.