Stenbukken – oktober 2017

Stenbukken

21. december – 19. januar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]ine ambitioner er store, og du er i gang med et vigtigt projekt. Det kan være arbejdsmæssigt, hvor du er ved at lægge sidste hånd på en større opgave. Er du studerende, kan en eksamen, midtvejs- eller optagelsesprøve være det helt store lige nu. Efter den 10. vil du kunne afgøre, om du er kommet i mål, men det får dig ikke til at hvile på laurbærrene. Til gengæld kan du indgå i nye og for dig værdifulde fællesskaber – det kan være fagligt så vel som af privat karakter. Du har en både kreativ og praktisk tilgang til at løse de opgaver, du står overfor. Det kan få dig til at udrette små mirakler både hjemme og på jobbet. Arbejdssituationen eller en kollega udfordrer sidst på måneden, og det kræver en resolut handling.