Tvillingen – december 2016
Tvillingen
21. maj – 20. juni
[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]e første par dage i december er du særlig opmærksom på din partner. Sammen kan I få en hyggelig start på julemåneden. Men herefter er du mere til seriøst arbejde. Weekenden den 10.-11. er en undtagelse, for her kan der også blive tale om en hyggeweekend med den helt rette julestemning. Derefter er det tilbage til arbejdet, og her må du koncentrere dig om én ting ad gangen. Der kan være noget, som du gerne vil have afsluttet i forbindelse med, at du snart tager hul på det nye år. Din arbejdssituation er også noget, du kommer til at overveje, for har du den frihed, du ønsker? For den ledige Tvilling kan det være en udmattende jobsøgning, du er i gang med. Her får du bedre muligheder for at ændre din situation senere. Efter jul er der flere familiefester.