Tvillingen – januar 2016
Tvillingen
21. maj – 20. juni
[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u træder ind i det nye år med vilde planer og store ambitioner. Men der går ikke mange dage, inden du må sande, at tingene ikke går, som du kunne ønske dig. I hvert fald kommer det ikke til at gå i dit sædvanlige hurtige tempo. Det betyder ikke, at du må skippe dine nytårsforsætter, men blot at du må klare forhindringer inden, du kan komme ud over rampen. Du må tilbage i planlægningsfasen og gennemgå dine planer endnu engang. Du slipper ikke uden om hårdt arbejde og en test eller to. Midt på måneden sker der noget vigtigt i forhold til dine planer. Men også noget vigtigt med dig selv, idet du kan opleve noget af et kapitelskifte. Det kan også blive en tid, hvor du oplever en stærk rejselyst, eller måske du erkender et behov for efteruddannelse. Du gør dig synlig ved at dele dine tanker og ideer.