Tvillingen – november 2016

Tvillingen

21. maj – 20. juni

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u har en særlig god arbejdsrytme i starten af november. Det gælder især, hvis du arbejder med noget kreativt skabende og ikke mindst, hvis du får lov til at gøre tingene på din facon. Arbejdsro er en anden god forudsætning i hvert fald indtil den 12., hvor du helst søger at udrette noget via et samarbejde. Produktet af din indsats kan blive synligt for en større personkreds, eller ligefrem blive offentligt tilgængeligt. Den 15. er det dig, der tager initiativet, og får sat skub i et parløb. Dit parforhold blomstrer i dagene omkring den 22. Så selvom du sikkert også har fat i nogle spændende arbejdsopgaver, er det værd at pleje dit forhold til den, der står dig nær. Isoler jer for omverdenen for en stund, og fokuser på jeres fælles værdier. Et nyt kærlighedsforhold har ikke de samme overlevelsesmuligheder, for her kan du blive i tvivl om næsten alt.