Tyren – august 2015
Tyren
20. april – 20. maj
[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]in bolig og dit hjem danner rammen om de vigtigste begivenheder lige nu. Det er her, du lader op, men sikkert også kan få udløb for dine frustrationer. Og frustreret det kan du godt være. Det er nemlig ikke alt, der lykkes for dig, og måske har du overvurderet dine egne evner. Du er oppe imod stærke kræfter, nogen står i vejen for dig. Du må overveje, om det ikke er tid til fornyelse, selv om du nødigt giver op. Det er især den første uge i august, du møder modstand og sætter hårdt mod hårdt. Den 15. kører tingene op i en spids, så tag ikke store beslutninger denne dag. I dagene omkring den 19. er du mere disponeret for at tænke ud af boksen. Det er når du vælger en ny vej, du igen føler dig ovenpå. Drejer dine udfordringer sig om kærligheden, kan du også glæde dig til sidst i måneden. Fra den 23. får romantikken lettere vilkår.