Tyren – februar 2017

Tyren

20. april – 20. maj

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u går stille med dørene og kan virke hemmelighedsfuld, men bag facaden har du sikkert fart på. Hvad end du har gang i, er det ikke noget, du gør alene. Du har et samarbejde med din partner, en kollega eller anden samarbejdspartner. Det er primært denne samarbejdspartners idé eller projekt, som du har tilsluttet dig. Arbejde kan generelt fylde rigtig meget, men ved fuldmånen den 11. kan familien i weekenden den 11.-12. forvente at se dig. I dagene den 14.-16. kan det være særligt gunstigt at indgå aftaler af arbejdsmæssig karakter. De kan også vise sig fordelagtige, når det gælder økonomi. Kærligheden er der ikke så meget tid til, medmindre du har et fælles projekt med din partner. Ved månedens slutning kan både parforhold og samarbejde blive sat på en styrkeprøve.