Tyren – marts 2016

Tyren

20. april – 20. maj

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] F [/dropcap]ra starten af måneden er du voldsom ambitiøs og ønsker et gennembrud i din karriere eller med et projekt. Men du må erkende, at du er afhængig af andre for at få succes. Et spørgsmål om penge kan også være en del af det, du må kæmpe med for at komme i mål med dit projekt. Efter den 12. har du gode chancer for at finde en ”makker”, der bakker dit projekt op. Fællesskabet kommer til at spille en stor rolle, men du må stadig være kritisk med, hvem du omgås. Især i dagene omkring den 20. og den 25. bør du være forsigtig. Du kan blive ført bag lyset, være for godtroende eller simpelthen være for stor i slaget og se let på regler og love, hvilket vil få uheldige konsekvenser. Sidste uge af marts kan du endelig føle, at du trænger igennem og kan takke din egen udholdenhed for resultaterne.