Tyren – september 2015

Tyren

20. april – 20. maj

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]F [/dropcap]ra starten af måneden er dit fokus rettet mod hjemmet og familien. Her kan hverdagen gå ind i en helt ny rytme. Du gør, hvad du kan, for at alle føler sig tilpas, og får god hjælp til dette fra din partner. Din egen hverdag, måske på arbejdet, kan også gå ind i en ny fase. Fra den 6. kan du mærke energien blive stærkere. Noget du kan bruge til fysiske forandringer i dit hjem. Her har du mange ønsker til forbedringer, men må vælge, så du ikke spreder dig over for meget. Gamle bekendtskaber og tidligere kontakter dukker op på ny. Hverdagen udfordrer dig i dagene omkring den 9., og du skal nok få at vide, hvis du har været for dominerende. Kommunikationen kan blive anspændt, og det er i øvrigt en situation, der gentager sig i dagene omkring den 25. For den single, men nyforelskede Tyr, er der nogle faldgruber. Du svæver på en sky, og ser ikke virkeligheden.