Vædderen – april 2016
Vædderen
20. marts – 19. april
[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]in energi og selvtillid fejler ikke noget i starten af måneden. Den ekstra energi bruger du på ambitiøse mål, som sagtens kan være arbejdsrelateret. Men hvad end du stiler efter, er det stort. Omgivelserne vil sikkert gøre meget ud af at fortælle dig, at det du har gang i, er umuligt, men det kan dække over en vis misundelse. Dine metoder for at nå dine mål synes også at overraske andre. Omkring den 17.-19. kan du blive nødt til at stoppe op og gøre status, også selv om du ikke er i mål. Du kan ikke længere holde til det høje krævende tempo og må geare ned. Forsøm ikke dit parforhold og andre relationer. Her har du gode kort på hånden, og især dagene omkring den 12. svinger du godt sammen med andre. Den 19. og 22. kræves lidt større forståelse for hinanden. Fuldmånen den 22. har bl.a. med din økonomi at gøre, og her må du lade fornuften råde.