Vædderen – december 2014
Vædderen
20. marts – 19. april
[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]R[/dropcap]egn ikke med, at julefreden sænker sig fra starten af julemåneden og giver dig en stille og fredfyldt december! Ret din opmærksomhed mod de store linjer og få overblik over eller indsigt i et specielt emne. De første dage i december lægger du en stor arbejdsindsats. Det er netop forhold omkring dit arbejde, der både kan overraske og være årsag til uro. Du kan gå med tanker om at sige op eller i værste fald blive det. Det kan få dig til at trække på dit netværk, tænke og handle utraditionelt, og det er faktisk den bedste måde at reagere på. Den 21.-24. har du gode muligheder for at sætte dig en ny kurs, og du vil have flere muligheder at vælge imellem. Sidst på måneden opstår der lettere gnidninger i dit parforhold og en krisestemning må håndteres. Det giver dig mulighed for at få tænkt mange ting igennem.