Vædderen – februar 2016
Vædderen
20. marts – 19. april
[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]et kan blive en heftig start på februar. Allerede den 1. kan du blive involveret i svære samtaler, sikkert på dit arbejde. Her forgår der lidt af en magtkamp, som du holder nøje øje med fra sidelinjen. Selv om der sikkert foregår noget på et højere plan, kan det godt give dig nye chancer. Der bliver renset godt og grundigt ud, og det giver rokeringer. Den 1.-5. har du gode muligheder for at gøre dig gældende. Den 6. går tingene hurtigt, og det er her, det vil vise sig, om dine kolleger har rent mel i posen. Din vedholdenhed kan vise sig gavnlig for dig. Den 11.-15. kan du få meget mere at lave, men det er med stor tilfredshed, glæde og entusiasme, du går til værks. Fra midt på måneden plejer du dine forbindelser, og har øje for at skabe nye kontakter. Sidst på måneden har du brugt energien og må søge perioder med mere ro.