Vædderen – juni 2014

Vædderen

20. marts – 19. april

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]I[/dropcap]starten af juni sætter du pris på ro og afslapning, hvilket godt kan ske sammen med andre. Det bliver helt optimalt, hvis du kan være tæt ved eller på vandet. Frem til den 23. har du fokus på dine værdier i bred forstand. Du bliver udfordret i denne sammenhæng, og især i dagene omkring den 14., hvor både autoriteter og personer tæt på dig viser en helt anden side af sig selv. Der bliver sikkert stillet krav til dig, og måske er der også noget du er nødt til at sige fra overfor. Når først du har truffet et valg og sagt fra, kan det føles bedre. Men det er ikke et let valg, og det kan have omfattende konsekvenser for dit forhold til andre og din fremtid. I dagene omkring den 25. er der flere udfordringer som dukker op. Nu handler det primært om dit parforhold. Hvis du ikke er i forhold, er det dine helt nære og tætte kontakter, det handler om. Uro og overraskelser præger denne periode.