Vægten – juni 2014

Vægten

23. september – 22. oktober

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]I[/dropcap]mange sammenhænge søger du overblik og især 1.-21. har du også gode muligheder for at overskue, hvad der sker omkring dig. Den 4. har du en stærk intuition og har det bedst i fredelige og rolige omgivelser. Bring de stille og rolige stunder ind i din hverdag. Din familie får stor betydning den 9. Du sætter stor pris på et familiemedlem, men det kan også være dig, der modtager tiltrængt opbakning. Økonomien ser bedre ud og kan give nogle realistiske muligheder omkring dit hjem, eller at du kommer godt fra start i forhold til nye mål, der handler om din bolig. Den 11.-13. bør du dog være realistisk omkring dine udgifter, og sige nej til det, som ikke er strengt nødvendigt. Efter et par uger med en svær kommunikation på din arbejdsplads, kan den 18. give helt nye positive toner og du møder op med helt ny energi. Månedens sidste dage er du flad og trænger til hvile.