Vægten – juni 2016

Vægten

23. september – 22. oktober

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]et er i kommunikationen, du oplever udfordringer, og det bliver i det hele taget vanskeligt at indgå aftaler. De emner, der diskuteres, ligger ikke inden for din spidskompetence, og det gør ikke situationen lettere. Aftaler har det med ikke at holde, eller også bygger de på uhæderlighed, eller misforståelser, der senere må udredes. Men selv om situationen kan synes besværlig, kan du med fordel tænke i andre løsninger. Indtil den 17. mestrer du denne dobbeltrolle. I dagene omkring den 20. er der dog ingen vej uden om diskussioner, der til tider kan foregå højlydt. Herefter er kommunikationen ikke længere så anspændt. Nu er det familien, der har dit største fokus ikke mindst i dagene omkring Skt. Hans. Økonomisk gør du klogt i at holde på pengene, og det er først sidst på måneden, du kan se, om der er overskud at trække på.