Vægten – oktober 2016

Vægten

23. september – 22. oktober

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]er bliver mange oplevelser og aktiviteter især de første tre uger. Mange af aktiviteterne kan dreje sig om familien og hjemmet. Først på måneden kan du enten over- eller underdrive vigtigheden af netop det hjemlige og familiære. Men der er også risiko for, at disse overdrivelse kan opstå i en dialog med din partner. Jo mere du ønsker at kontrollere situationen, jo mere synligt bliver netop dit parforhold og dit samvær med dine nærmeste. Både nymånen den 1. og fuldmånen den 16. sker i dit tegn. Først handler det om at sætte din egen dagsorden, senere må I søge kompromis og finde fælles fodslag. I dagene den 9.-14. er der fred og fordragelighed, men den 16.-22. er det stik modsat. Nu bliver tingene sat på spidsen, og der kan opstå en krise i hjemmet, men deraf også en mulighed til at få gjort noget ved sagen. Hav ikke berøringsangst og få talt ud om tingene.