Vandbæreren – april 2015
Vandbæreren
20. januar – 18. februar
[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] E [/dropcap]nten har du forberedt dig godt til påskens fridage, eller også har du bare ekstra meget styr på det hele. Det giver et rigtig godt udgangspunkt ikke at have for mange hængepartier, når du skal nyde nogle fridage. Som sædvanlig omgiver du dig med mange mennesker, og påsken er ingen undtagelse. Der er sikkert ingen udlandsrejse til dig i år, men du kommer alligevel meget rundt, sikkert fra én landsdel til en anden. Har du hænderne godt skruet på, kan det være, du går i gang med et projekt i dit hjem. Det kunne være køkken eller bad, der trænger til en renovering. Projektet kræver en grundig snak med din partner. Årstiden lægger også op til udeliv, og hvis du har en have, kan det være her, du slår dine folder. Omkring den 19. bør du passe på dine penge. Få den rigtige pris uanset om det er et køb eller et salg.