Vandbæreren – maj 2015

Vandbæreren

20. januar – 18. februar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]in partner står for de festlige familiesammenkomster i Store Bededagsferien. Der er købt ind til den helt store kogekunst, og der kan blive mere end ét selskab i jeres hjemlige rammer i løbet af den lange weekend. Den 3. brænder du efter at slippe lidt væk og pleje dine egne personlige interesser, eller du søger måske et helt andet selskab. Fra den 12. får du endnu mere fokus på dine interesser. Romantiske kontakter dukker også op, og her må du passe på ikke at brænde fingrene. Der er grænser for, hvordan du kan flirte, hvis du allerede er i et parforhold. Er du en fri fugl, så bør du også passe på. Det er ikke alle, der er det, de giver sig ud for at være. Kører du lidt på frihjul, kan du regne med at stå til regnskab i dagene omkring den 23. Her bliver der lagt visse begrænsninger for dig. Den 9. og 29. bør du passe på, hvad du sætter dine penge i.