Vandbæreren – september 2014

Vandbæreren

20. januar – 18. februar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]in partner kan foretage nogle særdeles fornuftige dispositioner omkring hans eller hendes økonomi, der også kan have indflydelse på jeres fælles muligheder. Er du ikke i et parforhold, kan der også ske nyt om din egen økonomi, men måske knapt så optimistisk. Pas især på, hvad du bruger penge på den 10., for her er du ikke helt realistisk i forhold til det du ønsker dig, og det du har råd til. Den 11. er du mere fornuftig og har lettere ved at få en økonomisk håndsrækning, hvis det er, hvad du har brug for. På jobbet høster du ros for din indsats. Det får dig til at vokse og giver dig selvtillid. Den 19.-24. kan du opleve, at personer i dit netværk har brug for din hjælp, men du kan også møde velvilje og støtte, hvis det er dig, som har brug for den. Den 20.-30. sættes der fokus på dit parforhold, og det er her det sjove sker.