Jomfruen – juli 2015

Jomfruen

23. august – 22. september

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]J [/dropcap]uli starter du sikkert ikke med ferie, for du har stort fokus på din arbejdssituation. Så meget desto mere har du at glæde dig til senere. De første dage af juli kan der være en del festivitas at deltage i, og det krydrer din hverdag. Blandt dine venner sker der en del. Det kan i det hele taget være svært at få fastlagt aftaler og komme i kontakt med dem. Nogle du regnede med, viser sig at være ustabile, og det kan ikke udelukkes, at du må luge lidt ud blandt dine venner. Den 13.-20. er du godt og grundigt indblandet i disse forhold og slipper ikke for at tage stilling til de konflikter, der måtte være kørende. Fra den 21. ligner det mere ferietid, eller i hvert fald en periode, hvor du behøver at passe på dig selv. Forkæl dig selv, især hvis andre ikke gør det. Husk at gøre det på den gode måde. Det skal være med fornuftig mad og drikke – i det hele taget uden overforbrug – kun fornuftpræget.