Jomfruen – august 2015

Jomfruen

23. august – 22. september

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]en første uge er der dømt tænkepause. Du får alligevel ikke meget ud af dine anstrengelser, så hvorfor ikke prøve at tage den lidt med ro. Det er tid til at reflektere over, hvad du siger og ikke mindst hvordan, du afleverer dit budskab. Har du trådt nogen over tæerne, så prøv at finde ud af, hvad der gik galt i jeres kommunikation. Du kan også opleve, at der bliver talt bag din ryg, og i så fald er det lige så vigtigt for dig at søge og finde en forklaring. Fra den 7. kan du bevæge dig ud af din isolation og så kommer der mere fart over begivenhederne. Tænk stadig over hvordan du formulerer dig – især midt på måneden, hvor du har risiko for at blive misforstået. Endelig, fra den 23. får du mere gennemslagskraft, og du kan føle, at energien vender tilbage. I månedens sidste dage kan du ligefrem være heldig.