Tyren – november 2015

Tyren

20. april – 20. maj

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]u kan starte november i det romantiske hjørne. Den 3. er der amoriner i luften, både hvis du er i parforhold, men måske især for den single Tyr. Her kan det blive sjovt at date, men du er også kritisk, måske tangerende til det pinlige og perfektionistiske. Med mindre kemien virkelig er til stede, risikerer du, at dine krav skræmmer andre væk. Der bliver alligevel mange, du kan tale med især dagene fra den 2.-20., hvor der hersker fred og fordragelighed. Den 13. er du realistisk i dit møde med andre, og I mødes med afdæmpede forventninger. Hverdagen byder på både modstand og uforudsete begivenheder i dagene den 20.-25. En opgave eller et projekt må lægges på hylden, hvis da ikke helt du må opgive det. Hvad der opstår pludseligt, kan tage noget længere tid at få løst, så du kan komme videre. Har du med myndigheder at gøre, kan din tålmodighed blive sat på en prøve.