Jomfruen – januar 2016

Jomfruen

23. august – 22. september

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u kan føle det svært at komme i omdrejninger igen efter nytåret. Sandheden er nok, at du har kørt dig selv hårdt, og i den grad kan trænge til at slappe af og tage den med ro. Men ro bliver der ikke meget af i starten af januar. Konstant er du på farten, og hele tiden er der nogen, du skal tale med. Men også dine samtaler med andre kan være opslidende. Forsøg ikke at leve op til andres forventninger om, hvad du kan og bør. Vær lidt egoistisk, og gør det, du har lyst til – det som gør dig glad. Et talent, evne eller interesse du har forsømt kan med fordel genoplives. Regn ikke med de store resultater i første omgang, men er du vedholdende kan det ikke undgå at give positive resultater. I dagene 19.-25. sker der store ting, og det er her du kan mærke, at det rykker. De sidste par dage af måneden kan du endelig fornemme, at du har fået kræfterne tilbage.