Vædderen – september 2016

Vædderen

20. marts – 19. april

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] T [/dropcap]ingene rykker ikke rigtig for dig, og du kan have lyst til at stikke af fra det hele. Tage væk til sydlige himmelstrøg og slappe af. Men det er ikke sådan at slippe væk. Arbejde er der nok af, og din ansvarlighed forbyder dig bare at stikke af. Den 1. bliver du sikkert også nødt til at tage dig af nogle småskavanker, eller på anden måde pleje dig selv. Væbn dig med tålmodighed, for du går imod bedre tider. I dagene omkring den 17. kan du få den frihed, du trænger så meget til. En tiltrængt pause, hvor du selv bestemmer, hvad du vil bruge energien på. Det kan være godt for parforholdet, for den 19. svinger I særlig godt sammen. I får talt dybt og ærligt om tingene, og derved undgår I at misforstå hinanden. Den 27. er du klar til at tage fat på nye opgaver, og arbejdsmoralen er i top. Der skal tjenes nogle penge!