Løven – august 2017

Løven

22. juli – 22. august

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u fortsætter på de høje nagler fra slutningen af juli, hvor du har fuld fart på. Det har du dine grunde til, for det er store, vigtige og omfattende projekter eller arbejde du har gang i. Men vær opmærksom på, at det kan slide på kræfterne og ikke mindst dit helbred at køre i så højt gear i længre tid ad gangen. Både måneformørkelsen den 7. og solformørkelsen den 21. påvirker særligt dig. Først på måneden kan du mærke det som mange krav og forventninger fra dem, du omgås. Solformørkelsen kan sætte gang i mere personlige og radikale livsforandringer, også selv om der ikke sker noget særligt i dagene omkring den 21. Den 26. kan meget af det som sker have med økonomi at gøre – måske især udgifter.

Jomfruen – august 2017

Jomfruen

23. august – 22. september

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u kan være lidt hemmelighedsfuld, men der er bestemt ikke noget i vejen med at gå stille med dørene. Du kan arbejde på karrieplaner, og det er ikke noget, du ønsker at udstille for omgivelserne. Økonomisk kan det være fornuftigt at holde igen, og det gælder især, hvis du har krævende og urimelige store børn. Her må du lægge en hård kurs, hvis du da ikke helt lukker for kassen. Fra den 13. bliver du mere eftertænksom og farten sætter du ned. Solformørkelsen den 21. understreger blot, at alt det der ikke lige kan sættes ord på, kommer til at fylde mere. Fra den 22. er der gode toner på hjemmefronten, og det kan blive ret hyggeligt. Både par- og kæresteforhold kan udvikle sig i den retning, du ønsker dig.

Vægten – august 2017

Vægten

23. september – 22. oktober

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] H [/dropcap]ar du udfordringer på hjemmefronten, kan du være tilbøjelig til at vende det blinde øje til. Langt sjovere bliver det at søge selskab og festligheder ude blandt venner, især de første tre uger af august, hvor der virkelig sker noget. På jobbet kan der være en god stemning, som kollegerne sikkert står for. Det bliver hyggeligt at gå på arbejde. Midt på måneden kan du ikke længere lukke øjnene for det, der sker derhjemme. Men nu er det ikke længere så let at få talt ud om tingene. I givet fald må du vente til den 22., hvor det bliver lettere at tale til fornuften. Dit humør stiger og det i sig selv kan løse mange ting. Lidt hemmelighedsfuld bliver du, og især omkring den 26. har du meget at tænke på.

Skorpionen – august 2017

Skorpionen

23. oktober – 21. november

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] J [/dropcap]ob, karriere og ambitioner optager dig, og det gjorde det også i juli. Du lægger meget energi her, og du kan stå i en konkurrencesituation på jobbet, eller måske for at få det for dig rigtige job. Hvad end situationen er, har du gode kort på hånden for at lykkes i dagene omkring den 10. I en forhandlingssituation er du barsk og urokkelig, men fra midten af måneden er du langt mere fleksibel. Økonomisk kan der godt være mange penge på spil, og det kan bl.a. handle om din bolig. Her skal der ske noget nyt, også selv om det ikke behøver at være en flytning. Fra den 22. bliver du mere social, og har op til flere steder, hvor du kan engagere dig. Men du er også kritisk med, hvem du vil bruge din tid sammen med.

Skytten – august 2017

Skytten

22. november – 20. december

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u kan befinde dig fint på rejse og langt væk hjemmefra i starten af august. Men det kan også være ønsketænkning, for du kan lige så godt være begravet i pligter og ansvar. Især frem til den 10. kan du køre dig selv hårdt, og må erkende, at det kan du ikke blive ved med at holde til. Netop den 10. øjner du et lyspunkt, og finder motivation til at komme videre. Det er meget sandsynligt, at du får visioner om at gå i en helt ny retning. I så fald må du rydde op i det, du står i, og det handler især sidste halvdel af august om. Sidst på måneden kan du lade andre overtage nogle af dine opgaver, eller måske helt sadle om. Kærlighed og nærvær kommer der behageligt mere af i den sidste uge i august.

Stenbukken – august 2017

Stenbukken

21. december – 19. januar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]u ønsker at imponere og gøre indtryk på dine omgivelser. Det kan være via din karriere, hvor du søger ekstraordinære resultater. Men det kan også være sport eller på det intellektuelle, du slår dine folder. Du risikerer at overdrive og må spørge, hvem du egentlig ønsker at imponere med dine resultater. Rejseaktivitet kan også stå højt på din ønskeliste, og især første halvdel af måneden er en god rejsetid. Din partner ser du fra en mere romantisk side, og især dagene omkring den 13. komplementerer I hinanden godt. Fra den 22. og måneden ud er det jeres kommunikation, der er styrken i forholdet. Sidst på måneden kan du lægge gamle tanker og bekymringer bag dig.

Vandbæreren – august 2017

Vandbæreren

20. januar – 18. februar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]in partner, eller en anden du er særlig tæt på, gør et stort nummer ud af at være synlig, og er måske også krævende. Fuldmånen den 7. sætter netop fokus på dine nære relationer, så her må du få ryddet op. Allerede den 10. er der langt bedre toner imellem dig og dine nærmeste. Du søger også stunder, hvor du kan have tid for dig selv. Du har brug for at reflektere over det, der sker og at lade op psykisk. Arbejdsmæssigt kan der dukke gunstige samarbejdsforhold op. Det øger din arbejdsglæde, og sætter også produktiviteten i vejret. Du trives fint i dagligdagen, men kan alligevel opleve, at familien udfordrer dig især midt på måneden.

Fisken – august 2017

Fisken

19. februar – 19. marts

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] F [/dropcap]rem til den 10. kan du befinde dig i en presset situation, som du kender fra tidligere. Det kan have med din økonomi at gøre, men du kan glæde dig over nu at få disse ting løst en gang for alle. Det giver en ro og tryghed i hverdagen, hvor du så i stedet kan tage mere vare på dig selv og dit helbred. Kærligheden kommer også til at smile til dig i august. I dagene omkring den 12. opstår der let sød musik. Er du nyforelsket, så kan du næsten miste jordforbindelsen. Forhold eller ej; der kan komme signaler fra dine kære, som ikke er lette at forstå. Du kan opleve, at din partner skifter mening flere gange, eller bare ikke kan beslutte sig. Så kan du jo altid koncentrere dig om dit job, hvor du sidst på måneden gerne påtager dig mere ansvar og flere opgaver.

Vædderen – juli 2017

Vædderen

20. marts – 19. april

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] M [/dropcap]åneden starter lidt dramatisk, og din lunte er meget kort. Der kan være et ekstra stort arbejdspres på dig her inden ferien. Det kan ikke undgå at påvirke dig og familielivet, så du må prøve at styre dit temperament, så godt du kan. Med denne energi kan du udføre en kræftanstrengelse. Dialogen bliver hurtigt bedre, og især omkring den 6. er den konstruktiv. Når først du får gennemlevet den første uge af juli, går det bedre. Den 15.-20. tager du dig dine friheder, og kan på den måde provokere dine omgivelser. Din partner sørger for den gode dialog omkring den 18. – og fra den 20. er du med på melodien og måske endda romantisk anlagt. For den single Vædder kan den sidste uge i måneden blive interessant.

Tyren – juli 2017

Tyren

20. april – 20. maj

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]er kan være højlydte diskussioner og endda skænderier omkring dig de første dage af juli. Selv om du ikke selv er direkte involveret, kan det skabe utilfredshed i dine omgivelser. Men ellers tegner det til at blive en hyggelig ferietid med familien og dine nærmeste. Selv om sommeren også er rejsetid, befinder du dig fint i dine hjemlige omgivelser, eller måske især inden for landets grænser. Særligt i dagene omkring den 18. får du hverdagen til at fungere fint. Her er der være noget at glæde sig over, og en tur ud i det blå er oplagt. Sidste halvdel af måneden får du mere fokus på dit hjem og familien. Den 24.-20. er der ugler i mosen, og ikke alle befinder sig godt i hinandens selskab. Du må agere fredsmægler!