Vægten – marts 2015

Vægten

23. september – 22. oktober

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]M [/dropcap]åneden er som opdelt i første halvdel med højt tempo og anden halvdel mere afslappende. Først på måneden er du i kontakt med mange mennesker, og der er flirt og amoriner i luften. Det er fælles interesser, der bringer dig i kontakt med andre. Du kan let havne i et miljø, hvor det gælder om at konkurrere eller at overraske hinanden. Mens kampgejsten stiger, bliver du udfordret på dine diplomatiske værdier, og her skal du ikke gå på kompromis. Den 8.-13. kan det være din partner, som ønsker at sætte dagsordenen. Har du ikke været nok til stede, kan han eller hun ytre sin utilfredshed. Du kan være oppe imod et temperament, du må forsøge at dæmpe. Allerede i dagene omkring den 24. har du meget mere harmoni i din hverdag, og det ser ud til, at du har genfundet balancen. Måneden slutter i fred og fordragelighed.

Skorpionen – marts 2015

Skorpionen

23. oktober – 21. november

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]it helbred optager dig, og du er næsten villig til at gøre alt for at bytte en usund levestil ud med noget, der er bedre. Det er da også nu, du har medvind til at lave om på din livsstil til fordel for et godt velbefindende. Intet kommer af sig selv, og hvis du vil din krop noget godt, så kræver det helt sikkert sved på panden – helst over hele kroppen! Du sætter også stor energi ind på at nå dine mål i forhold til job og karriere. Selv om du måske er ansat, så er selvstændigt arbejde fordret, og du har det bedst, når du får lov til at arbejde på egen hånd. Du møder en del overraskelser og forhindringer på din vej, men der skal heldigvis meget til, før du giver op. Især omkring den 11. bør du være forsigtig, både med hvad du siger, men også hvad du gør. Overanstreng dig ikke, kør forsigtigt og pas i det hele taget på dig selv. Sidst på måneden er der mere tid til romantisk samvær.

Skytten – marts 2015

Skytten

22. november – 20. december

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]u er meget eftertænksom i starten af måneden, og forsøger at danne dig det store overblik. Har du oplevet en klods om benet, er det tid til at overveje, hvordan du kan lægge det gamle bag dig og komme videre. Arbejdsmæssigt har du lyst til at opleve vækst, arbejdsglæde og at gå helt nye veje. Kreativt påvirker du denne proces i gunstig retning, om det så er at søge nyt eller genoplive gejsten i dit nuværende job, så har du muligheden. Du er både hurtig og spontan til at gribe en idé eller chance, og kan blive nærmest besat, når tingene lykkes for dig – og det gør de! Indtil den 14. kan du med fordel hoppe på vognen med alt det nye, men herefter er det klogest at holde igen. Både du, men også din økonomi, skal kunne følge med, og der er løse ender, som du må afslutte. Sådanne afslutninger kan ske i forhold til din bolig, hvor der er noget, som må gøres færdigt.

 

Stenbukken – marts 2015

Stenbukken

21. december – 19. januar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]u står midt i orkanens øje, når denne måneds stærke indflydelser gør sig gældende. Der er ingen grund til uro, for du har prøvet det før. Grundlæggende personlige forandringer gør sig gældende. Du bygger noget nyt op, men må samtidig rive noget gammelt ned. Den proces kender du. Dit hjem og din familie kan også være udgangspunktet i denne fornyelsesproces. Fysisk kan du have store forandringer i hjemmet, en om- eller tilbygning og noget, der helt sikkert trækker på dine ressourcer såvel fysisk som økonomisk. Her giver det virkelig mening at tale om at rive ned og bygge op. Din økonomi kan blive udsat for noget af en prøve, og på en eller anden måde må du hente penge ude fra. Boligmæssige projekter har langt bedre vilkår omkring den 25. – her kører det, som det skal. Måske når du at blive færdig ved udgangen af denne måned.

Vandbæreren – marts 2015

Vandbæreren

20. januar – 18. februar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u har rige muligheder for at deltage i debatter, møder og samtaler. Mange forskellige emner kan komme på din dagsorden i starten af måneden. Der er også flere forskellige parter, du mødes med. Det kan være både din partner, kolleger, naboer, venner og andre, du har et fællesskab med. Kunsten er ikke at sætte jer ned og tale om tingene – virkeligheden kræver handling, og det er ikke nok at snakke. Mange tanker og mindst lige så mange løsninger dukker op den 8.-13., og du kan meget vel være den, der har en god løsning til en bestemt udfordring. Det er ikke sikkert, du lykkes i første forsøg, men så gælder det om at prøve en ny vej. Både først og sidst i marts har du en god chance for at indgå et samarbejde med én eller flere, der har gode forbindelser. Husk at dyrke hjemmelivet, der især har gode betingelser fra den 17.

Fisken – marts 2015

Fisken

19. februar – 19. marts

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D[/dropcap]en 6. indgår du i en vigtig alliance med en ven. En trofast støtte du kan læne dig op af, eller måske er det dig, der må hjælpe? Generelt må du passe på ikke at opvarte alt og alle – det er dig, som har brug for opmærksomhed. Din økonomi tiltrækker din opmærksomhed og her har du både muligheder og udfordringer. Ved egen indsat, men sikkert også via hårdt arbejde, har du mulighed for at forbedre din økonomi. Men du har lig i lasten, og dem må du have kastet over bord. Gammel gæld må ryddes af vejen, for at du kan føle dig fri. Fra den 13. bliver der lyttet til dig og din stemme tæller. Den 18. må du passe på ikke at blive misforstået, men heller ikke lade dig misbruge som familiens serviceorgan. Solformørkelsen den 20. sker i dit tegn, og giver stor personlig påvirkning. Et ’nej’ i forhold til dine omgivelser, er et kæmpe ’ja’ til dig selv.

Vædderen – februar 2015

Vædderen

20. marts – 19. april

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]S [/dropcap]elv om du kan mærke energierne boble under overfladen, så er det alligevel som om, at du holder dig i baggrunden de første tre uger af februar. I denne periode er dine aktiviteter i hvert fald anderledes end de plejer at være. Giv dig selv tid til at nyde, og hvis du har en kreativ eller kunstnerisk åre, er det måske her, du bør rette din energi. Dyrk også dit fællesskab, hvor du godt kan finde nogen med samme interesser. En form for sortering af dine venner kan blive aktuel. Der er risiko for, at du pludselig afbryder en forbindelse, men også at du får nye og værdifulde kontakter. Fra den 20. er Mars tilbage i dit tegn, og så stiger dit energiniveau. I dagene omkring den 26. er du målrettet og tager initiativer, der har med dit job og din karriere at gøre. Her er det oplagt, at der skal ske forandringer måske endda et jobskifte.

Tyren – februar 2015

Tyren

20. april – 20. maj

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]u er meget opmærksom på værdien af dit netværk og venskabelige kontakter. Men selv om du har god hjælp og støtte at hente her, så kan der også være modstand. Du har også nogen som suger energi fra dig, mere end de giver tilbage. Du er ambitiøs i dine arbejdsmæssige valg og både den 5. og 19. er gode dage for aftaler, der har med dit arbejde at gøre. De samme dage er du fornuftig omkring din økonomi, og der kan endda være en ekstra indtægt, eller måske lige så godt – en besparelse. Fra den 20. kan du kigge på, hvad det er, du har fået udrettet med din indsats. Herefter får du en mere stille periode. Dit kærlighedsliv viser sig fra den intense side og det både i dagene omkring den 8. og især også den 22. Der er noget ”enten eller” over situationen, og du har grund til nøje at overveje dine motiver i kærligheden.

Tvillingen – februar 2015

Tvillingen

21. maj – 20. juni

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]it hoved er fyldt med mange tanker, og du gør dig stor anstrengelse for at få overblik. Fuldmånen den 4. giver endnu flere tanker og de får en følelsesmæssig påvirkning. Den 5. kan det næsten blive for meget. Sammen med din partner har du mulighed for at få sat struktur på mange tanker, planer og opgaver. Det er sikkert også hos din partner, at du kan få en hjælpende hånd med noget praktisk, hvis det er, hvad du har brug for. Fra den 11. går din planet Merkur igen frem, og du vil langsomt begynde at mestre alle de bolde, du har i luften. I dagene omkring den 19. har du et anderledes og godt overblik over din situation. Du træffer beslutninger ud fra grundige og fornuftige overvejelser. Dine venskaber gennemgår et kvalitetstjek og det kan meget vel være, at du dropper en kontakt eller dit engagement i et fællesskab eller en forening.

Krebsen – februar 2015

Krebsen

21. juni – 21. juli

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]er er mange forhold i denne måned, der peger på, at din karriere og arbejdssituation bør have din opmærksomhed. Du kan dygtiggøre dig, men også gøre en ekstra indsats for at blive synlig. Er du på udkig efter et job, har du gode chancer. Men det handler i lige så høj grad om at forbedre eller forny din jobmæssige situation. Allerede den 2. sker der noget nyt, og du skal være hurtig på aftrækkeren. En chance skal gribes med det samme. Økonomien får din opmærksomhed den 6. og her passer du godt på dine penge. Samarbejde har rigtig gode betingelser omkring den 19. og du kan få brug for din partners gode råd og vejledning. Fra den 20. og måneden ud kan du begynde at se fremskridt i din arbejdssituation, som stadig får din fulde opmærksomhed. Du er kreativ og har masser af energi.