Jomfruen – marts 2017
Jomfruen
23. august – 22. september
[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u kan være heldig at være forelsket til op over begge ører. Men selv om det ikke er tilfældet, kommer især første halvdel af måneden til at handle om din kontakt med andre. En ting kan være at gå sammen med andre om fælles interesser af kunstnerisk, musikalsk eller spirituelle emner. Du får travlt og møder mange mennesker, som både kan berige og udfordre dig. I dagene omkring den 12. kommer udfordringerne dog fra hjemmefronten, hvor du må bruge en del tid og kræfter. Fuldmånen sætter også fokus på familie, hjem, følelser og parforhold. Herefter vil du kunne mærke energien komme tilbage. Især den 18. og 24. kan du gøre dig bemærket overfor omverdenen. Meget inspiration kommer til dig den 26., hvor du efterfølgende får god mulighed for at sortere og vælge det brugbare.