Løven – marts 2017

Løven

22. juli – 22. august

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] H [/dropcap]ar du fået nogle knubs på det seneste, kan du befinde dig i en tilstand, hvor du må heale dine sår. Hvis din stolthed har lidt et knæk, kan det også være, at du forsøger at tale uden om og lade som ingenting. Men du kan også betro dig til én, du kender særligt godt. Indtil den 20. vil du under alle omstændigheder gøre dig nogle dybe tanker. Fra den 10. kan du bruge mere tid på arbejdsmæssige gøremål, og det giver dig noget andet at tænke på. Fra den 13. kan det være godt for dig også at bruge dine hænder til praktiske gøremål. Men samtidig får du også mere lyst til at sætte ord på det, der rører sig i dig. For nogle Løver vil det være skønt at kunne rejse væk fra det hele. I dagene omkring den 25. er der både nærvær og kærlighed i luften.