Skorpionen – oktober 2016

Skorpionen

23. oktober – 21. november

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u kan få en kærlig start på måneden med gode oplevelser. Du er som en magnet på omgivelserne, og det kan kaste et kompliment eller to af sig. Pas på ikke at overvurdere situationen eller at snakke ørerne af en tilbeder. Din situationsfornemmelse er ikke den bedste. Venter du til dagene omkring den 11. er du langt mere empatisk og medfølende i din korrespondance, og det løfter og bevarer den romantiske stemning. Men det varer ikke ved, og der er helt andre ting, der går dig på. Du har risiko for at overanstrenge dig fysisk så vel som mentalt i dagene omkring den 19. Det kan også give nogle vældige diskussioner, hvor du risikerer at miste situationsfornemmelsen. Fra den 24. får kommunikationen større indflydelse på din hverdag, men du kan miste både overblikket og tidsfornemmelsen. Den 30. gør du status, ændrer kurs og sætter dig nye mål.