Vægten – januar 2016

Vægten

23. september – 22. oktober

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] K [/dropcap]ort inde i det nye år mærker især du, at kommunikationen og sikkert også trafikken generelt ikke glider som den burde. Især den 5.-6. bør du gøre dig ekstra umage for ikke at blive misforstået. Forsinkelser og besværligheder i trafikken er mere reglen end undtagelsen, så tag hjemmefra i god tid, hvis du har et vigtigt møde. Fra den 8. er det især dine boligforhold, der optager dig. Her er der noget, som ikke fungerer og en løsning synes ikke lige for. En tvist eller anden form for uoverensstemmelse kan dreje sig om din bolig. Men det kan også være et køb eller et salg, der på en eller anden måde er kørt af sporet. For ikke at nævne de fysiske rammer der kan betyde, at din bolig risikerer at blive midlertidig ubeboelig. Først sidst på måneden kan der komme en afslutning på den udfordring.