Krebsen – november 2016

Krebsen

21. juni – 21. juli

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] N [/dropcap]ovember starter med rejsefeber eller drømmen om at komme lagt væk, måske på en idyllisk næsten øde ø. Det kan også afspejle forventningens glæde til din næste rejse. Dyrk også romantikken i starten af måneden, hvor din partner ser ud til at spille med på den melodi. Et arbejdspres kan se ud til at lette efter den 9., men dette blot for at dine hjemlige opgaver bliver flere og familien mere krævende. Det er ikke for tidligt at forberede julens gøremål, som ikke kun er hygge og afslapning. En knapt så harmonisk stemning kan netop herske inden for hjemmets fire vægge, hvor én eller flere kan føle sig overset. I så fald noget, der bliver meget synligt i dagene omkring den 25. Udfordringer tackler du dog med godt humør. I en bestemt tone, men med alternative løsningsforslag kan du løse de fleste konflikter og derfor glæde dig til julemåneden.