Vandbæreren

20. januar – 18. februar

Du kan læse både dags-, uge- og månedshoroskoper, alle af Brian Teglgaard, ved at klikke på linket her.

Her kan du læse om Vandbærerens karaktertræk

 

 

 

Årshoroskop 2020

Generelt

Er du i særlig god kontakt med din egen mavefornemmelse, vil du allerede ved årsskiftet fornemme, at der er noget større under opsejling. Dem, der kender dig godt, vil sikkert have bemærket, at du i en længere periode har været mere tilbagetrukket end du plejer. Du har gennemgået en indre eller ligefrem åndelig udvikling, som nu er ved at være slut. Du er klar til at vise nye sider af dig selv, hvilket vil ske fra årets start. Det vil afføde mange tanker hos dig i årets første kvartal, og der kan både være bekymring og ting, du fortryder. Det kan du alt sammen lægge bag dig omkring den 22. marts, hvor du er parat til at stå frem. Her vil usikkerheden være forsvundet som dug fra solen. Du indtager igen den meget sociale rolle og viser din udadvendthed i hvert fald frem til først i juli. Her kan du starte på et lære- eller undervisningsforløb, og du får rigeligt at se til rent mentalt.

 

Job og økonomi

Din lidt mere tilbagetrukne rolle, som du har praktiseret i et par år, kan hænge sammen med dit arbejde. Det har givet dig arbejdsro, og hvis ikke det drejer som om arbejdet som sådan, kan det have givet dig den fornødne ro til at overveje hele dit arbejdsliv og virke. Januar er det vigtigste tidspunkt for at træffe beslutninger, der har med dit job at gøre, og det kan blive ret skelsættende. Samarbejdsformer ændres eller ophører helt for at nye kan opstå. Det kan virke både dramatisk, men også vise sig som den rigtige vej for dig.

Du har et potentiale for at komme til at tjene ekstra godt, og de ekstra penge dukker op som en ”sidegevinst”, så du slet ikke bekymrer dig om penge som sådan.

 

Hjem og familie

De store personlige valg, du står overfor først på året, kan have med familieforhold at gøre. Mest af alt handler det dog om at have familien og baglandet med på din side i de beslutninger, du træffer, hvilket du også kan få. Foråret og første del af sommeren er god til at få afstemt de fælles værdier i din familie, og det kan handle om både boligforhold, børneopdragelse, og hvordan sommerferien skal tilbringes. Når det kommer til boligforhold har du inden for de sidste par år haft større forandringer, men året lægger ikke op til flytning – mere til småændringer.

 

Kærlighed

Du kan være lidt hemmelighedsfuld, og det er ikke noget, der gavner dit parforhold. Det, du går og spekulerer på særligt først på året, kan fylde noget mindre, hvis du deler det med din bedre halvdel. Du skal på den anden side af januar før overskuddet er tilbage, og du selv kan sætte ind på kærlighedskontoen. Fra sidst i marts kommer forholdet til andre til gengæld øverst på din dagsorden, og det gælder også din partner, hvis du har én. Har du forsømt den, du elsker, er det nu, du må se at indhente dette. December indeholder både ansvar, men også rigtig meget glæde.

 

Helse og velvære

Din tilbagetrækning og periodevis lyst til at være alene kan have en meditativ indflydelse på dig, og den er med til at skabe ro og balance, også når det gælder dit velvære. Fra slutningen af marts og til juli samt igen fra midten af december er din fysik særlig stærk. I første periode kan du dog også mærke, at du kan køre træt, så tag den med ro.

Fisken

19. februar – 19. marts

Du kan læse både dags-, uge- og månedshoroskoper, alle af Brian Teglgaard, ved at klikke på linket her.

Her kan du læse om Fiskens karaktertræk

 

 

 

Årshoroskop 2020

Generelt

Det er vennekredsen og dit sociale liv, der trækker i dig først på året. Her kan der være brug for dig, da en ven står i en svær situation, men du viser både din forståelse og tilbyder din hjælp. Selv om både samarbejde og fællesskaber skifter karakter først på året, kan du mærke stærke bånd. Skulle et venskab glide ud, skal du ikke spilde for meget tid på det – du har andre bånd, du i så fald kan knytte tættere.

Mål og ønsker, du har sat dig for, skal realiseres og afprøves. Du kan godt komme til den konklusion, at ambitionerne er vokset sig for store, men omvendt skal du heller ikke slække på dine krav og drømme. I stedet kan du blive stædig og lægge endnu mere energi i at nå dine mål – det gælder privat såvel som i dit professionelle virke.

 

Job og økonomi

Året står i ambitionernes tegn, og du har gode erfaringer med dig fra 2019, som du nu skal videre med. Et realitetstjek må du igennem fra slutningen af marts til midten af april, og her kan der ske vigtige og radikale justeringer af dine jobmæssige ambitioner. Du kan vokse med opgaven og har en større udholdenhed end ellers. Så selvom du kan opleve modgang, kan du vende det til din fordel, men regn ikke med, at du får noget forærende.

Det, du ikke gør for pengenes skyld, kan ofte vise sig at blive ret indbringende, og det kendetegner året. Du er opmærksom på at få som fortjent, og det gør dig i stand til at kæmpe, hvis det skulle blive nødvendigt.

 

Hjem og familie

I perioder kan du være mere optaget af dine venner end din familie. Det kan hænge sammen med, at du har venner med særlige behov. Men det er ikke ensbetydende med, at du svigter din familie.

Har du allerede foretaget ændringer omkring dine boligforhold, kan du føle dig hjemme, og derfor vil der ikke ske de store forandringer her. Der er altid småting, du kan gøre for at hygge. Har du mulighed for det, vil du gerne tilbringe mere tid i dit hjem. En særlig god periode sammen med partneren og resten af familien kan du få fra starten af april til først i august. Der er både tid og lyst til at komme hinanden mere ved og få talt om det, der rører sig.

 

Kærlighed

Din partner kan sagtens være sammen med både dig og vennerne, og det er også sådan i fejrer det nye år. I kan have traditioner sammen i årets første måneder, og I har et godt fællesskab om disse. Senere, og det være sig forår og sommer, er det på hjemmebanen, at udfoldelserne sker. En af jer vil være mere hjemme end ellers, og det får tingene og hverdagen til at fungere bedre. I får et større overskud til at være sammen.

Er du single, kan lynet slå ned, men du kan også have nok i din kontakt med gode venner. Sød musik kan der dog også opstå netop med én, du betragter som ven.

 

Helse og velvære

Januar giver mange en form for status omkring sundhed og livsstil, hvilket også vil gælde dig. De dårlige vaner, hvis der er sådanne, bliver mere synlige. Du kan også spejle dig i andres ve og vel, men pas på for både det gode og mindre gode kan smitte. Din ryg er særligt udpeget, og her gælder det gode råd med, at forebyggelse er bedre end helbredelse.