Tvillingen – juni 2017

Tvillingen

21. maj – 20. juni

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u kan forvente en pinse ud over det sædvanlige. Men selv om der er festlige tilbud, kan det også være, du vælger at nyde dine hjemlige rammer uden for mange aftaler. Den første uge i juni er du bedst tilpas med at holde dig lidt i baggrunden. Modsat forholder det sig fra den 7.-21., hvor du gerne stiller dig frem og tager initiativ. Den 13. kan du gøre et kærligt indtryk, men kan også blive forvirret over de signaler, du modtager retur. Får du på den måde en afvisning, vil du være hurtig til at komme på benene igen. Din omgangskreds er stor, og kærligheden rummer mange muligheder. I dagene omkring den 21. kan du indhente, hvad du synes at måtte være bagud med. Det gælder også på det økonomiske område. Pas på med ikke at presse dig selv for hårdt. Lyt til kroppens signaler.

Krebsen – juni 2017

Krebsen

21. juni – 21. juli

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]er kan være festligheder i din familie i pinsen, og selv om du måske ikke er i dit festlige hjørne, lader du dig let rive med af den gode stemning. Brug også pinsedagene til at få slappet af, for herefter kan resten af juni køre i et højere tempo. De første tre uger i juni bruger du energien bedst ved at arbejde i “enerum” eller på anden måde isoleret og for dig selv. Du har dine hemmeligheder eller ting, hvor du bare ønsker at gå stille med dørene. Midt på måneden kan det betyde, at din partner føler sig overset, og du må være mere tilstede. Et særligt møde den 21. kan få dig til at blive mere meddelsom. Du kan ligefrem blive opfordret til at fremføre dine synspunkter. Det kan også være et godt tidspunkt at rejse til udlandet eller i øvrigt at få forbindelse med folk langvejs fra.

Løven – juni 2017

Løven

22. juli – 22. august

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] M [/dropcap]entalt er du på højdepunktet fra månedens start, og du har mange kontakter og samtaler at holde styr på. Du kan have stor glæde af dit omfattende netværk. Arbejdsmæssigt kører det på skinner for dig, hvilket også kan blive lidt af en sovepude. Det kan få dig til at blive lidt smådoven, og det kan smitte, så det også gælder din indsats på hjemmefronten. I så fald vil du midt på måneden komme til at stå til regnskab for din manglende indsats. Det kan være din partner eller måske chefen, der pålægger dig flere opgaver. Et højere tempo slider på dig, og omkring Sankt Hans er det mere legalt at tage den med ro, især hvis du gøre det sammen med familien. Den sidste uge i juni trænger du mest af alt til afslapning, og om ikke andet, så til at være lidt god ved dig selv.

Jomfruen – juni 2017

Jomfruen

23. august – 22. september

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] K [/dropcap]arrieremæssigt har du godt gang i den fra månedens start, og det ser også ud til, at du på den måde får noget ekstra ud af det økonomisk. Før pinse kan du få afsluttet en opgave, og herefter dukker der nye og spændende forhold op. Det øger din arbejdsglæde, fordi det du beskæftiger dig med er spændende. Den 13.-18. kan du miste overblikket og blive forvirret, så måske har du for meget fart på. Din partner og familien stiller krav til dig, og det lægger et ekstra pres på dine skuldre. Du kan komme i tidsnød og må foretage visse omlægninger i dine planer. Både den 18. og 21. kan forhold omkring din bolig dukke op, men det er ikke helt let at tage stilling. Med mindre du er i akut bolignød, må du udskyde beslutninger til senere. Meninger og synspunkter bliver flittigt diskuteret i månedens sidste dage.

Vægten – juni 2017

Vægten

23. september – 22. oktober

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] P [/dropcap]insens fridage kan blive en kærkommen mulighed for at tage lidt forskud på sommerferien. Sammen med din partner kan du være spontan, også selv om I ikke har planlagt noget. Bedst er det, hvis du kan komme uden for landets grænser – måske på en forlænget storbyweekend. Efter pinse må du nok forberede dig på en ekstra arbejdsbyrde. Der er mange informationer, møder og detaljer, du skal have styr på. Det, der kan motivere dig, er at du også har mulighed for en bonus eller måske en akkord, hvor din indsats afspejler din løn. Har du sat ind på ”kærlighedskontoen” i pinsen, kan du allerede i dagene omkring den 9. nyde frugterne heraf. Det giver drømme og visioner, men også en lyst til at indgå yderligere forpligtelser sammen. Det arbejdsmæssige pres topper i dagene omkring den 21.

Skorpionen – juni 2017

Skorpionen

23. oktober – 21. november

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] K [/dropcap]un få dage inde i juni kan du opleve noget af et skifte. Pinsen kan blive starten på en periode, hvor du må bruge mere energi på at dygtiggøre dig. For nogle vil det handle om eksamen eller andre måder, du kan vise din viden på. Især dagene den 21. og 28. kan se ud som eksamensdage. Din økonomi vil det meste af måneden tage en del af din opmærksomhed. Det starter godt med et afkast fra dine investeringer, og det giver et behageligt råderum, også selv om du ikke skal bruge disse penge. I dagene omkring den 13.-18. hersker der mere usikkerhed. Her kan opstå fejlinvesteringer, eller du må kæmpe for rettigheder om tilskud eller andre midler. Kærligheden har gode vilkår omkring den 9., hvor det også er fuldmåne, hvilket sætter et ekstra skud i følelser og at få sat ord på disse.

Skytten – juni 2017

Skytten

22. november – 20. december

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]er venter dig en glædelig overraskelse fra din partner i pinsen. Det kan være ham eller hende, der har arrangeret familien til en festlig komsammen. Du har det i øvrigt helt fint med, at du ikke hele tiden behøver at være den, der tager initiativet. Især efter pinsen kan det give dig nogle roligere hverdage. Men selv om du holder lav profil, kan du opleve at skulle tage stilling til andres problemer og udfordringer. Især den 13.-18. må du lægge øre til mangt og meget. Indimellem – og især den 13. – har du det rigtig godt med din partner, og det sætter dit humør i vejret. Omkring Sankt Hans dukker nye arbejdsopgaver op og måske nye kolleger. Samtidig må du forholde dig til familiens traditioner omkring midsommeren. Du kan se ud til at få en hovedrolle i gøremål omkring denne højtid.

Stenbukken – juni 2017

Stenbukken

21. december – 19. januar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]e sjove arbejdsopgaver fylder mest i starten af juni. Det giver dig energi, fordi du også er i kontakt med flere spændende mennesker, end du plejer at omgive dig med. Der er en god mulighed for, at du finder din passion, og dermed gør dig ekstra umage med det, du arbejder med, eller i øvrigt har med at gøre. Kreativitet fylder mere og kan være det at udtrykke dig kreativt eller måske musikalsk. Det kan også være kærligheden, der tænder din glød og passion. Den 15.-18. bliver der talt meget, og stillet spørgsmål, der kan gå dig lidt for nært. Det kan blive nødvendigt at sige fra, og skabe dig selv et større frirum. Den 21. er det din partner, der har noget vigtigt på hjertet. Det kan give jer en del at tale sammen om, men også problemstillinger I sammen må løse for at komme tættere på hinanden.

Vandbæreren – juni 2017

Vandbæreren

20. januar – 18. februar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] S[/dropcap]tarten af juni byder på festligheder i dit hjem, hvor du kan få flere besøg. I den forbindelse vil det sikkert være din partner, der er den mest ivrige initiativtager. Noget særligt omkring hjemmet vil optage dig, og det kan være de fysiske rammer, du ønsker at forbedre. Have og udenomsarealer kan også trænge til en makeover. Børn får en vigtig rolle i starten af måneden med gensidig glæde, men senere kræver de langt mere af dig. Her kan en arbejdsfordeling være på sin plads, og det kan blive nødvendigt at sætte grænser. Når det drejer sig om dit helbred, får du mulighed for at forkæle dig selv. Men i forkælelse ligger også det valg at holde dig i aktiv og god form, hvilket i første omgang kan være ret krævende. Fra den 21. og måneden ud har du især fokus på dit helbred.

Fisken – juni 2017

Fisken

19. februar – 19. marts

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] M [/dropcap]åneden starter med, at dine nærmeste får din opmærksomhed. På den måde er der lagt op til, at pinsen bliver noget specielt for dig, og helt sikkert med gode oplevelser. I dit job kan tingene synes at stå stille og svære at komme videre med. Det behøver ikke at høre ind under dig, men kan hænge sammen med konkurrencesituationen eller offentligt regelrytteri. I stedet tager du dig mere af dine nærmeste, hvilket også omfatter børn – egne som andres. Fra den 9. sættes en kærlig og romantisk tone i gang, som du kan mærke, uanset om du er i forhold eller ej. I dagene omkring din 20. kan det sætte gang i nogle følelsesladede samtaler. Herefter kan det også blive nødvendigt at tale om de problemer, der måtte være i dit forhold. Samtale med en økonomisk rådgiver kan også give lovede resultater.