Vædderen – september 2015

Vædderen

20. marts – 19. april

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]S [/dropcap]eptember starter med romantiske toner. Faktisk kan der være meget tryk på kærligheden, og det gælder også, hvis du allerede er i et forhold. Der bliver meget at tale med din partner om. Du er den, der sætter gang i tingene, også når det gælder romantikken. Det bliver svært at sidde stille, da du hele tiden er i bevægelse. Kontakten og kommunikationen med andre mennesker bliver udfordret fra den 17. Der er risiko for misforståelser, og gamle emner bliver ved med at dukke op. Det udfordrer dig og du vil helst vil se fremad. Du skruer ned for romantikken fra den 25., hvor du koncentrerer dig om arbejde og praktiske gøremål. Måske bør du også passe mere på dig selv og dit helbred. Du har kørt på højt tryk længe, og trænger til at tage den med ro. Dagene den 23.-28. må du arbejde ekstra hårdt og forsøge at få overblik. Måneden slutter med et vigtigt møde eller en samtale den 30.

Tyren – september 2015

Tyren

20. april – 20. maj

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]F [/dropcap]ra starten af måneden er dit fokus rettet mod hjemmet og familien. Her kan hverdagen gå ind i en helt ny rytme. Du gør, hvad du kan, for at alle føler sig tilpas, og får god hjælp til dette fra din partner. Din egen hverdag, måske på arbejdet, kan også gå ind i en ny fase. Fra den 6. kan du mærke energien blive stærkere. Noget du kan bruge til fysiske forandringer i dit hjem. Her har du mange ønsker til forbedringer, men må vælge, så du ikke spreder dig over for meget. Gamle bekendtskaber og tidligere kontakter dukker op på ny. Hverdagen udfordrer dig i dagene omkring den 9., og du skal nok få at vide, hvis du har været for dominerende. Kommunikationen kan blive anspændt, og det er i øvrigt en situation, der gentager sig i dagene omkring den 25. For den single, men nyforelskede Tyr, er der nogle faldgruber. Du svæver på en sky, og ser ikke virkeligheden.

Tvillingen – september 2015

Tvillingen

21. maj – 20. juni

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]u har ønsker om forbedring af din bolig, men det er noget, der kan gribe om sig. Måske er det heller ikke alle dine ønsker, der er lige realistiske. Det er godt at gøre dig klart, inden du går i gang med at rive ned. I starten af måneden lyser begejstringen ud af dig, og du får hurtigt sagt noget, der kan sætte meget i gang. Det gælder i første halvdel af måneden. I anden halvdel er tempoet et andet, selv om du stadig kan være spontan. Der er risiko for, at du ændrer retning – flere gange! Det kan sagtens omhandle de førnævnte projekter i dit hjem. Den 25. står du med udfordringer, hvor du bliver nødt til at handle, og må have hænderne op af lommen. Dine personlige interesser kan skifte, og måske genoptager du en gammel hobby. Den 30. kan et vigtigt møde få stor betydning for et forhold eller et samarbejde.

Krebsen – september 2015

Krebsen

21. juni – 21. juli

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]en 1. kan du have brug for at få overblik over detaljer i et køb eller en aftale. Det er først, når du har alle detaljer på plads, at aftalen kan komme i hus. I weekenden den 5.-6. er du parat til at tage din beslutning, sikkert med opbakning fra din partner. Det kan handle om en disponering, der også betyder en større udskrivning, for pengene sidder løst i din lomme. I dagene den 13.-21. bør du undgå de store disponeringer, med mindre du har styr på alle detaljer. Her kæmper du med jordforbindelse og din realistiske dømmekraft. Den 23. retter du din opmærksomhed mod hjemmet og her er der arbejdsopgaver du må tage dig af. Opgaverne kan næsten stige dig over hovedet og kan synes uoverkommelige. Du må yde en ekstra indsats for at få rammerne i orden. Sidst på måneden gør du status på dit hjemlige projekt.

Løven – september 2015

Løven

22. juli – 22. august

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]er er stor opmærksomhed omkring din person fra starten af måneden. Du har en stærk appeal, som gør, at du har let ved at komme i kontakt med andre mennesker. Du taler og præsenterer dig selv på bedste vis i første halvdel af måneden. Det er dog ikke alt, du har styr på, men det er ikke sikkert, at andre få noget at vide om det. Udfordringer kan du have i din dagligdag og i dit hjem, især i dagene omkring den 9. og den 25. Her må der forandringer til, for at du kan fungere normalt. Dine ressourcer, både mentalt og økonomisk, bliver værktøjet til at få tingene til at fungere. Det betyder, at du får væsentlige og sikkert også store udgifter. I dagene omkring den 23. har du en tæt og fornuftig dialog med din partner. Det er tid til nærvær og for dig, der er single, kan du få en seriøs date. Måneden slutter med et vigtigt møde, måske et forsonende møde med naboerne.

Jomfruen – september 2015

Jomfruen

23. august – 22. september

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”] D [/dropcap]u forholder dig kritisk til dine medmennesker, og du har dine grunde. Du er sikkert forståeligt nok nervøs for at blive brændt af eller bildt en historie på ærmet. Er du for godtroende, risikerer du nemlig at falde i kløerne på uærlige personer. Den 7.-9. bør du dog passe på ikke at være for skeptisk overfor dem, der holder af dig. Der er flere, der vil dig det bedste. Din økonomi kan tage noget af en ruchetur både op og net. Det gælder om at holde balancen, og her kan du tage utraditionelle metoder i brug. Indgå ikke handler med nogen, du ikke stoler på. Vejen til en bedre økonomi kan være at bytte sig frem. Måske fristes du også til at handle uden regning, men det kan få omgående konsekvenser, så hold dig inden for lovens rammer. Sidst på måneden gør du status omkring din økonomi, og så skal pengekassen tælles op.

Vægten – september 2015

Vægten

23. september – 22. oktober

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]I [/dropcap]nteressefællesskaber optager dig i starten af september. Du ønsker at bruge din tid sammen med mennesker, der deler din interesse. Du nyder især også din kæreste og gode venners selskab. Samtidig er du også meget privat, og har altså også brug for at kunne trække dig lidt tilbage. Din hverdag kan på flere områder være lidt kaotisk. Det er svært for dig at gennemskue, hvad du behøver at gøre, for at få en ”normal” hverdag tilbage, men du gør dig dine tanker. Den 22.-24. er der behagelige overraskelser til dig, og de kommer fra din partner, eller en anden meget tæt på dig. Her kan du få nogle begivenhedsrige oplevelser og en tænkepause. Du kan føle, at du får mere kontrol over begivenhederne fra den 23. Men du må forberede dig på, at der bliver stillet kritiske spørgsmål, og du må finde dine bedste diplomatiske evner.

Skorpionen – september 2015

Skorpionen

23. oktober – 21. november

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]S [/dropcap]eptember starter kærligt. Har du en partner, kan I sammen have noget at fejre eller at glæde jer over. For dig, som er single, er der gode chancer for en date – også her kan du opleve det store sus. Dit arbejdsliv er også inde i en positiv udvikling. I dagene omkring den 8. kan du få helt nye muligheder. Det kollegale kører knapt så godt, og måske er der en kollega, der er misundelig på dig. Når du er alene, rumsterer der mange tanker i dit hoved. Det kan netop handle om ensomhed, men også at du kan tænke dig ind i en ond spiral. Selv om du har dine grunde til sortsyn, har du også mulighed for at rette tankerne i en positiv retning. Det handler netop om dine ambitioner og at vise det, du er godt til. Er du den kunstneriske type, kan det være her, du får et konstruktivt afløb for dine tanker. Musikken kan være et godt redskab til at søge ro og koncentration.

Skytten – september 2015

Skytten

22. november – 20. december

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]D [/dropcap]er er forhold på din arbejdsplads, der er lidt ude af din kontrol – faktisk kan der herske en smule kaos. Der er risiko for, at du tager stemningen med hjem, og især dagene den 13.-21. er der risiko for, at du mister overblikket. Det kan være dit job, der trækker mange ressourcer, og det kniber med familiens forståelse og opbakning. Er du lige startet i et nyt job, må du ikke miste modet. Men pas på ikke at påtage dig for mange opgaver. Fra den 23. kan du få mere styr på tingene, men du lægger også ekstra kræfter i arbejdet. Resultaterne kommer ikke af sig selv. Du starter en periode, hvor du langsomt men sikkert bygger større tillid op omkring din person. I dagene omkring den 9. og 25. bør du passe på ikke at bruge for mange penge, eller at indgå aftaler omkring din økonomi. Har du venner med dyre vaner, kan deres selskab også få dine penge til at løbe ud af dine lommer.

Stenbukken – september 2015

Stenbukken

21. december – 19. januar

[dropcap style=”font-size: 60px; color: #66929C;”]H [/dropcap]ar du brug for at indgå aftaler eller underskrive vigtige dokumenter, er den første uge bedst til disse ting. Generelt bliver du udfordret i din kommunikation, hvor du risikerer at blive misforstået eller måske at tale for døve ører. Måske får du trykket på den røde knap, hos den eller dem du taler med, og så kan det virke som om, at du er bedrevidende. Det er især efter den 17., du bør være opmærksom på det, du siger. Både den 9. og den 25. kan det være svært at opretholde en fornuftig dialog. Du kan selv være åben og konstruktiv. Lad være med at være for abstrakt. Hold dig til sagens kerne, og forsøg ikke at presse på for at gennemføre dit projekt. Den 23.-26. er dage, hvor du kan føle dig modarbejdet. Du bliver let irriteret, og der skal ikke meget til at få dit temperament i kog. På arbejdspladsen sker der væsentlige ændringer de sidste dage af september.